FORSIDE


PRÆSENTATION

SERVICES


AFDELINGER


BESTILLING


ANBEFALINGER
Sites vi anbefaler
Kundereaktioner
DRB i pressen

NYHEDER

OM DRB
Forside >>> Anbefalinger >>> Kundereaktioner
REAKTIONER FRA KUNDERNE


MAILS FRA KUNDERNE TIL DEN RENE BAKKE:


Til Den rene bakke

Jeg vil starte med at sige, at det har været en helt igennem tryg og rar oplevelse at få vores kat Snif passet af Den Rene Bakke. De har taget hånd om Snif to gange nu, og det er planen, at de endnu en gang skal tage sig af hende, når vi til sommer drager af sted i en lille uge.

Det, der har gjort det til en så helt igennem god oplevelse, er, at man som katteejer kan mærke, at Pernille selv holder utrolig meget af dyr, og at hun går op i, at de har det godt, mens hun har ansvaret for dem. Derudover kan man lige fra første kontakt mærke, at det også er vigtigt for hende, at man som ejer føler sig tryg. Kattens velbefindende og ejerens tryghed går op i en højere enhed første gang, man mødes for at tegne kontrakten for kattepasningen. Som jeg husker det, blev stort set alt vedr. Snif noteret ned; legetøj, madvaner, kontaktpersoner i tilfælde af, at hun skulle blive syg osv. Man føler, at der er tænkt på alt, og vi var ikke et sekund nervøse, da vi drog af sted til New York.

Vores positive fornemmelse blev bekræftet, da vi kom hjem. Vores kat havde selvfølgelig savnet os, men hun virkede hverken forvirret eller stresset, som hun har gjort enkelte andre gange, hvor vi har haft folk til at passe hende. Så vi havde alt i alt følelsen af, at hun havde haft det godt, mens vi var væk.

Nu kan Snif desværre ikke selv give sit besyv med, men jeg er sikker på, at hun ligesom jeg gerne vil give Pernille og Den rene bakke de varmeste anbefalinger. Vi giver Den rene bakke 5 kattepoter ud af 5 mulige.

M. Rasmussen, Amager



Til Den Bene Bakke

Tusind tak for jeres dejlige måde at passe vores lille "pjok" på. Det er en ren fornøjelse at komme hjem fra weekend eller ferie og så den bare er glad. Ja, den har jo ligefrem taget på. :O) Vi vil aldrig betænke os på at anbefale jer til andre af vores venner eller familie. Det er den bedste service man kan få.

Vi plejede at sende "pjok" på kattepension(bestemt ikke med vores bedste vilje) og den var slet ikke til at kende når den kom og hentede den hjem. Nu kan "pjok" løbe rundt som den plejer og er en rigtig glad kat når vi kommer hjem. Takket være jeres fantastiske service.

Endnu engang tak.

Venlig hilsen

Anita og Jan, Frederiksberg



Who' you gonna call? Den Rene Bakke

Jeg er ikke meget for at sende min sky hunkat på pension, så da jeg stod og skulle på sommerferie, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle få hende passet.

Indtil jeg faldt over Den Rene Bakkes hjemmeside, som tilbyder pasning i eget hjem. "Lige løsningen for mig," tænkte jeg. Og jeg blev ikke skuffet.

Pernille Dithmar, der driver Den Rene Bakke, udviste en omsorg og betænksomhed over for både min kat og mit hjem, der overgik alle mine forventninger. Jeg kunne ikke have ventet bedre fra et nært familiemedlem - og jeg kom hjem til en glad og tryg kat.

Næste gang jeg drager udenlands, vil jeg tage afsted i forvisningen om, at min kat er i de bedste hænder!

VH
Karen, Nørrebro



En hilsen fra Ole & Charlotte

Vi har tre gamle pensionerede katte, som alle har deres små skavanker. Tidligere havde vi naboer og venner til at passe kattene når vi var på ferie, men efter den ene fik sukkersyge er det vigtigt at pasningen er kærlig og professionel.

Nu har vi har igen fået mulighed for at holde ferier med god samvittighed, vel vidende at vores katte får den bedste pleje.

Vi stoler 100% på Den Rene Bakke.

Ole & Charlotte, Frederiksberg



Anbefaling, Den Rene Bakke

For et par år siden flyttede vi sammen, og en følge af det var, at vi nu havde 3 familiesammenførte katte. De to brødre Nagra og Kudelski var vant til at blive passet i ferier på en desværre lukket "luksuspension", mens den 13 år gamle Fanny aldrig havde været i pension. Så da vi skulle i sommerhus, lagde vi hovederne i blød for at finde ud af, hvordan vi skulle få de tre små vilddyr passet.

Heldigvis havde Rikke hørt om Den Rene Bakke, og efter et hyggeligt introduktionsmøde blev Pernille overladt ansvaret for kattene.

Det er en beslutning, vi bestemt ikke har fortrudt, for man mærker straks når man kommer hjem, at kattene har haft det godt, har hygget sig og er blevet behandlet med lige så stor kærlighed som med Pernilles egne katte. Så de sidste par år, har det været slut med bekymringer om kattepasning, når vi skal afsted. Slut med bekymringer om at løbe venner og naboer på dørene og slut med at tænke på, om kattene nu også har det godt, når vi er afsted. Udbyttet er tofold: Vi har en god, "ubekymret" ferie og kattene har det bestemt også godt med Pernilles kærlige omsorg (og medbragte legetøj).

Hilsen
Lars og Rikke (og Nagra, Kudelski og Fanny)



Til Den Rene Bakke

Vi har benyttet os af Pernilles service idet hun passede vores to perserkatte, mens vi var på 3 ugers ferie, og lad det være sagt med det samme; vi har været ovenud tilfredse. Pernille har været topprofessionel samtidig med, at hun fra første kontakt har været tillidsvækkende, og vi har tydeligt kunne mærke, at hun holder meget af dyr. Da vi kom hjem fra ferien, kunne vi mærke på vores to uldtotter, at de havde fået mere opmærksomhed end når familie og venner har passet dem.

Vi kan kun give Den Rene Bakke vores varmeste anbefalinger.

Christel T. Poulsen & Michael B. Mortensen, København K.


RELATEREDE LINKS:
- Sites vi anbefaler
- Reaktioner fra kunderne
- Den Rene Bakke i pressen
Email osKontakt os