FORSIDE


PRÆSENTATION

SERVICES


AFDELINGER


BESTILLING


ANBEFALINGER
Sites vi anbefaler
Kundereaktioner
DRB i pressen

NYHEDER

OM DRB

LINKS
Forside >>> Anbefalinger >>> Kundereaktioner
REAKTIONER FRA KUNDERNE


MAILS FRA KUNDERNE TIL DEN RENE BAKKE:


Til Den rene bakke

Jeg vil starte med at sige, at det har været en helt igennem tryg og rar oplevelse at få vores kat Snif passet af Den Rene Bakke. De har taget hånd om Snif to gange nu, og det er planen, at de endnu en gang skal tage sig af hende, når vi til sommer drager af sted i en lille uge.

Det, der har gjort det til en så helt igennem god oplevelse, er, at man som katteejer kan mærke, at Pernille selv holder utrolig meget af dyr, og at hun går op i, at de har det godt, mens hun har ansvaret for dem. Derudover kan man lige fra første kontakt mærke, at det også er vigtigt for hende, at man som ejer føler sig tryg. Kattens velbefindende og ejerens tryghed går op i en højere enhed første gang, man mødes for at tegne kontrakten for kattepasningen. Som jeg husker det, blev stort set alt vedr. Snif noteret ned; legetøj, madvaner, kontaktpersoner i tilfælde af, at hun skulle blive syg osv. Man føler, at der er tænkt på alt, og vi var ikke et sekund nervøse, da vi drog af sted til New York.

Vores positive fornemmelse blev bekræftet, da vi kom hjem. Vores kat havde selvfølgelig savnet os, men hun virkede hverken forvirret eller stresset, som hun har gjort enkelte andre gange, hvor vi har haft folk til at passe hende. Så vi havde alt i alt følelsen af, at hun havde haft det godt, mens vi var væk.

Nu kan Snif desværre ikke selv give sit besyv med, men jeg er sikker på, at hun ligesom jeg gerne vil give Pernille og Den rene bakke de varmeste anbefalinger. Vi giver Den rene bakke 5 kattepoter ud af 5 mulige.

M. Rasmussen, Amager



Til Den Bene Bakke

Tusind tak for jeres dejlige måde at passe vores lille "pjok" på. Det er en ren fornøjelse at komme hjem fra weekend eller ferie og så den bare er glad. Ja, den har jo ligefrem taget på. :O) Vi vil aldrig betænke os på at anbefale jer til andre af vores venner eller familie. Det er den bedste service man kan få.

Vi plejede at sende "pjok" på kattepension(bestemt ikke med vores bedste vilje) og den var slet ikke til at kende når den kom og hentede den hjem. Nu kan "pjok" løbe rundt som den plejer og er en rigtig glad kat når vi kommer hjem. Takket være jeres fantastiske service.

Endnu engang tak.

Venlig hilsen

Anita og Jan, Frederiksberg



Who' you gonna call? Den Rene Bakke

Jeg er ikke meget for at sende min sky hunkat på pension, så da jeg stod og skulle på sommerferie, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle få hende passet.

Indtil jeg faldt over Den Rene Bakkes hjemmeside, som tilbyder pasning i eget hjem. "Lige løsningen for mig," tænkte jeg. Og jeg blev ikke skuffet.

Pernille Dithmar, der driver Den Rene Bakke, udviste en omsorg og betænksomhed over for både min kat og mit hjem, der overgik alle mine forventninger. Jeg kunne ikke have ventet bedre fra et nært familiemedlem - og jeg kom hjem til en glad og tryg kat.

Næste gang jeg drager udenlands, vil jeg tage afsted i forvisningen om, at min kat er i de bedste hænder!

VH
Karen, Nørrebro



En hilsen fra Ole & Charlotte

Vi har tre gamle pensionerede katte, som alle har deres små skavanker. Tidligere havde vi naboer og venner til at passe kattene når vi var på ferie, men efter den ene fik sukkersyge er det vigtigt at pasningen er kærlig og professionel.

Nu har vi har igen fået mulighed for at holde ferier med god samvittighed, vel vidende at vores katte får den bedste pleje.

Vi stoler 100% på Den Rene Bakke.

Ole & Charlotte, Frederiksberg



Anbefaling, Den Rene Bakke

For et par år siden flyttede vi sammen, og en følge af det var, at vi nu havde 3 familiesammenførte katte. De to brødre Nagra og Kudelski var vant til at blive passet i ferier på en desværre lukket "luksuspension", mens den 13 år gamle Fanny aldrig havde været i pension. Så da vi skulle i sommerhus, lagde vi hovederne i blød for at finde ud af, hvordan vi skulle få de tre små vilddyr passet.

Heldigvis havde Rikke hørt om Den Rene Bakke, og efter et hyggeligt introduktionsmøde blev Pernille overladt ansvaret for kattene.

Det er en beslutning, vi bestemt ikke har fortrudt, for man mærker straks når man kommer hjem, at kattene har haft det godt, har hygget sig og er blevet behandlet med lige så stor kærlighed som med Pernilles egne katte. Så de sidste par år, har det været slut med bekymringer om kattepasning, når vi skal afsted. Slut med bekymringer om at løbe venner og naboer på dørene og slut med at tænke på, om kattene nu også har det godt, når vi er afsted. Udbyttet er tofold: Vi har en god, "ubekymret" ferie og kattene har det bestemt også godt med Pernilles kærlige omsorg (og medbragte legetøj).

Hilsen
Lars og Rikke (og Nagra, Kudelski og Fanny)



Til Den Rene Bakke

Vi har benyttet os af Pernilles service idet hun passede vores to perserkatte, mens vi var på 3 ugers ferie, og lad det være sagt med det samme; vi har været ovenud tilfredse. Pernille har været topprofessionel samtidig med, at hun fra første kontakt har været tillidsvækkende, og vi har tydeligt kunne mærke, at hun holder meget af dyr. Da vi kom hjem fra ferien, kunne vi mærke på vores to uldtotter, at de havde fået mere opmærksomhed end når familie og venner har passet dem.

Vi kan kun give Den Rene Bakke vores varmeste anbefalinger.

Christel T. Poulsen & Michael B. Mortensen, København K.



I vores hjem er der stor begejstring for dyr, og i de senere år har det været et stort arbejde at få bestilt plads til den alle sammen og køre dem rundt omkring i landet for at få dem passet. Men så faldt vi over denne hjemmeside, og da sommerferien nærmede sig, ringede vi til Karin fra afdelingen i Gilleleje. Vi forklarede, at det drejede sig om en mindre zoologisk have, der skulle passes i cirka tre uger, og nogle af dyrene krævede speciel pasning. Men først ville vi gerne have hende til at komme forbi en weekend, hvor vi skulle til Tyskland. Så kunne vi lige se, hvordan det gik.

Karin besøgte os, før vi tog på weekend og blev sat ind i tingene. Det drejede sig om en kat, en kanin, et marsvin, en fritte, en masse fisk og en slange. Vi var noget usikre på, om vi trods alt skulle få slangen passet et andet sted, for den spiser museunger, der først skal tøs op. Men Karin sagde, at hvis hun bare fik at vide, hvordan den skulle passes, kunne det sagtens lade sig gøre. Alt gik helt perfekt, og dyrene var glade og tilfredse, da vi kom hjem.

I mellemtiden var der kommet en ny indflytter, som også skulle tilses i de tre uger, vi skulle af sted. En skægagame (en øgle), som skulle fodres med levende græshopper. Og græshopperne skulle også fodres. Men dette var tilsyneladende ingen udfordring for Den Rene Bakke.

Det har været en skøn og tryg oplevelse at overlade alle dyrene og planterne til Karin. Vi glæder os til at få besøg af hende igen.

F
amilien Bennedsen



Til Den Rene Bakke

 I lidt over to år har jeg benyttet mig af Den Rene Bakkes tilbud, når jeg har overnattet udenlands eller udenbys , og derfor har haft brug for at få min kat Siggy passet. Og jeg må sige at jeg (og Siggy) har været ovenud tilfredse med Pernille og Co's service.

Tidligere havde jeg benyttet mig af venner og pensioner, når der har været behov for det, men ingen af delene passede mig særlig godt. Specielt når Siggy havde været på pension havde jeg det skidt, for det var tydeligt, at det bestemt ikke passede herren. Da jeg så hørte om Den Rene Bakke tænkte jeg at det måtte prøves. Og der er ingen tvivl om at Siggy er meget tilfreds med den ordning, når jeg tillader mig at forlade ham. Når han var på pension gik der ofte flere dage før han var sig selv igen, men nu er det slet ikke noget at mærke på ham. Derfor er jeg helt tryg, når jeg skal afsted og overlader nøglerne til Den Rene Bakke.

Christian Petersen, Kbh K

RELATEREDE LINKS:
- Sites vi anbefaler
- Reaktioner fra kunderne
- Den Rene Bakke i pressen
Email osKontakt os